Brug af cases i jobsamtale

Cases
Når det endelige valg skal træffes omkring en ny medarbejder, hvordan kan vi så sikre os, at vi vælger den rigtige? Selvom vi aldrig kan garantere, at den helt rigtige kandidat bliver valgt, er nogle metoder til rekrutteringsprocessen bedre end andre.

Del dette indlæg

I denne artikel kigger vi på, hvad cases er og hvordan man bruger den i en jobsamtale.

Cases
Der tilføres stor værdi når der bruges en case i en rekrutteringsproces. En case er en realistisk opgave, der tager udgangspunkt i en virksomheds forretning og relaterer sig til jobbet, som kandidaten søger. Casen bør derfor hænge sammen med de udfordringer, som kandidaten kan møde i stillingen, samt de udfordringer virksomheden står overfor. Dermed bruges en case som et led i en rekrutteringsproces til at finde frem til kandidatens faglige kompetencer og til tider også personlige kompetencer det giver indsigt i kandidatens evne til problemløsning, beslutningstagning og kommunikationsevner. Disse færdigheder er særligt relevante for mange stillinger, da de hjælper med at bestemme, hvor godt en ansat kan håndtere pres, styre projekt tidsplaner og samarbejde med teammedlemmer. De fleste virksomheder bruger en case efter første samtale, så den gennemgås ved den anden samtale.

Der findes flere forskellige typer af cases: den mundtlige, skriftlige og forberedte.

Den mundtlige case
Denne form for case er sammensat af scenarier eller spørgsmål, som intervieweren til jobsamtalen har forberedt på forhånd. Da kandidaten ikke kender til disse spørgsmål eller scenarier afprøves kandidatens evne til at præstere i en spontan situation.

Den skriftlige case
Denne type case er en mindre opgave, der stilles til kandidaten i løbet af jobsamtalen. Kandidaten får lidt tid til at forberede sig. Efterfølgende giver kandidaten sin besvarelse, og skal forklare hvordan vedkommende har grebet opgaven an. I denne type case bliver kandidatens evne udfordret, inden for et kort tidsrum, til at løse en konkret problemstilling.  

Den forberedte case
Denne form for case lægger op til, at kandidaten har forberedt sig på forhånd. Casen sendes typisk til kandidaten, når der er blevet indkaldt til samtale. Den indeholder en beskrivelse med et eller flere spørgsmål. Fordele ved den forberedte case, er at du som interviewer får et billede af, hvor umage kandidaten har gjort sig og dermed får en indikator på kandidatens motivation til jobbet.

Ofte vil en case blive præsenteret af kandidaten som en forberedt præsentation. Fremlæggelsen af præsentationen og forberedelserne bagved kan være med til at give et rigtig godt billede af kandidaten.

Hvordan findes casen
Valget af case afhænger helt af, hvilket job, der er tale om. Det er ofte en god idé at tænke på udfordringer, som den kommende nyansatte vil møde i stillingen, når man skal finde frem til at formulere en case. Her er 3 forskellige konkrete eksempler til inspiration:

Eksempel 1 – International eksportchef
”Hvordan ville du foreslå at virksomhed X strukturerer håndteringen af sine distributører – gerne inspireret af dine tidligere erfaringer på hvad der virker – inklusiv et eventuelt “årshjul” i forhold til besøg, budgetter, forecast, kontrakt og andet. Det vil være muligt at præsentere casen via powerpoint.”

Eksempel 2 – Direktør i en kommune
”Hvordan griber du de første 100 dage i jobbet an i forhold til chefer, medarbejdere, direktørkolleger, egen nærmeste leder, udvalgsformænd samt andre samarbejdspartnere?

Fremlæg din ”Mine første 100 dage i jobbet som Direktør for Børn og Kultur” plan for ansættelsesudvalget.”

Eksempel 3 – Afdelingschef på et universitet
”Skitsér elementerne i en strategi for den nye fusionerede afdeling:

  1. Hvilke elementer bør indgå i strategien?
  2. Hvordan kunne strategi-processen se ud?

Vedhæftet finder du vores 4-årige strategiplan.”

Brug for hjælp til rekruttering? Kontakt os i dag. 

Cases
Til top
Skriv eller ring til os i dag
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.