Masterdata projektleder til sikring af datakvalitet

                                          Stillingen er blevet besat

Vil du hos en skandinavisk distributør være med til at lede tværgående masterdataprojekter og sikre datakvaliteten på tværs af ERP-, PIM- og CRM systemer? Så vil denne nyoprettede stilling måske være noget for dig.

Om rollen

Som masterdata projektleder hos en velrenommeret skandinavisk distributør af teknisk udstyr til bl.a. den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen får du en central rolle i at sikre datakvalitet, standardisering og governance på tværs af organisationens systemer. Firmaet er i en transformation til at være en datadrevet virksomhed, og med stadig stigende krav til data og compliance dokumentation fra kunder og forhandlere bringes dine projektlederkompetencer i spil i udviklingen af firmaets IT systemer, som til stadighed skal understøtte den nødvendige skalerbarhed.

Dine ansvarsområder inkluderer

  • Systemopsætning, vedligehold og validering af masterdata på tværs af ERP-, PIM og CRM-systemer m.fl.
  • Etablering og vedligehold af data governance-processer og standarder
  • Lede og koordinere tværgående projekter inden for masterdata (implementeringer, systemopgraderinger, datastrategier mv.) i nært samarbejde med firmaets systemleverandører
  • Udarbejdelse af dokumentation og rapportering af datakvalitet samt opsætning af dashboards og andre brugerflader til f.eks. produkt management
  • Løbende at holde forretningsdriften ajour med kundekrav og nye teknologier, f.eks. AI, til optimering af dataprocesser

Din baggrund og erfaring

Vi forestiller os, at du kommer med

  • En relevant videregående uddannelse (f.eks. inden for IT, business eller supply chain), alternativt en anden uddannelse kombineret med flere års relevant erfaring, der gør dig kvalificeret til stillingen.
  • Minimum 3 års erfaring med masterdata management i forhold til større organisationer
  • Solid erfaring med projektledelse og implementeringsprocesser
  • Kendskab til ERP, PIM, CRM-systemer og forståelse for datamodellering og -strukturer
  • Evnen til at formidle datamanagement systemer som et efterspurgt værktøj, f.eks. via intuitive brugerflader, til bl.a. product management
  • En evne til at kommunikere klart på både dansk og engelsk

Dine personlige kompetencer

Vi forventer, at du

  • Er selvdrevet med et projektorienteret fokus (’getting things done’), har lyst til at tage tværorganisatorisk ansvar med struktur og overblik.
  • Nyder at arbejde med- og motivere kolleger på tværs af afdelinger til at omfavne og anvende IT værktøjer som stilles til rådighed
  • Herudover har du et kommercielt mindset, og motiveres af samarbejdet med marketing-funktionen.

Samarbejde på tværs af organisationen.

Da data driver hele kæden, får du kolleger på tværs af hele organisationen, i salg, produkt management, indkøb og marketing.

  • Upstream, fra eksterne leverandørrettede datakrav og systematisering, internt gennem produktledelsen som har det formelle produkt- og produktdata ansvar.
  • Downstream til både marketing samt de mange eksterne datakanaler hos kunder og samarbejdspartnere i hele Skandinavien.

Derudover selvfølgelig hele teamet i salg, service og administration, i en flad organisation som alle bakker op om, og er afhængige af, korrekte og opdaterede produktdata.

Hvad firmaet tilbyder dig

I denne nyoprettede stilling med base i Nordsjælland får du

  • En nøgleposition i en ambitiøs og stadig mere datadrevet organisation
  • Mulighed for at præge og udvikle masterdata med tilhørende processer og systemer
  • Gode kolleger og en samarbejdskultur, hvor videndeling og kvalitet er i fokus.
  • Fleksible arbejdsforhold og gode personalefordele 

Noget for dig?

Søg stillingen ved at klikke her for at uploade din ansøgning/CV: SØG STILLING

Du er altid velkommen til at kontakte Partner hos Unikom Search, Erik Bernskov, på +45 40 84 86 85 eller eb@unikom.dk

Kandidater indkaldes løbende til samtaler, så upload meget gerne dit CV/ansøgning allerede i dag.

Til top
Skriv eller ring til os i dag
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.